Et paradis til hver by i Danmark. Københavns Paradishave anlægges som en kunstig ø i forbindelse med Boligbyggeriet De Hængende Haver i Sydhavnen. Sidenhen vil andre danske byer kunne udføre deres individuelle tolkninger, tilpasset lokalitet/jorbundsforhold/vejrforhold mv.
Paradis kan være den evige salighedstilstand, eller et symbol på de frommes tilstand efter døden. Men det kan også forstås mere konkret – på persisk betyder det i al sin enkelthed en indhegnet park. Københavns Paradishave er en mere jordnær fortolkning af paradisbegrebet med udgangspunkt i de danske kultur-landskabers nutidige muligheder.

Tanken er på sigt, at enhver by i Danmark af en hvis størrelse gives mulighed for at etablere sin egen karakteristiske Paradishave ud fra lokale, klimatiske forhold, traditioner, særpræg og derved skabe en ny række åndehuller i de danske byer.
Paradishaverne bliver ”moderne billeder på planteskolerne”. De skabes ud fra æstetiske, økologiske, klimatiske og praktiske overvejelser af højtuddannede fagfolk – på en måde så de stimulerer de fem sanser – at se, lugte, smage, høre og røre på mest fremragende vis.
Men haverne skal samtidig virke som en slags planteskoler, hvor ordet skoler, skal tages bogstaveligt – her kan man lære sine børn, hvordan grøntsager og frugter ser ud, før de når Netto, Irma og Aldis plastemballager. Og hvilke planter der kan benyttes til medicin, hvad der kan anvendes til plantefarvning, gødning, bedøvelse, parfume, gift og andre ting, som er betydningsfulde ingredienser i livet.
Således lærer ”planteskolerne” fra sig i en poetisk form – til forskel fra den ofte bebrejdende tone i miljø-debatten.
Paradishaverne bygges op med en filosofi, der tager udgangspunkt i at skabe en blanding af pryd/nyttehave, hvor de to begreber opfattes som ligeværdige.