Historiske indfaldsvinkler. Fra Babylons hængende haver i Persien, hvor herskeren ønskede at give sin hustru et terrasseret haveanlæg, der skulle minde hende om sin hjemegns blomsterklædte bjergregion, til det mere jordbundne og almennyttige Farum Midtpunkt (opført 1970-75) og nyere eksempler i Danmark, har man arbejdet med varierede former for terrasseret byggeri, som en måde at forgrønne vores omgivelser og sind på.
I Arabien skabtes begrebet Paradis-haver, hvor pryd og nytteplanter blandedes i poetiske kombinationer - som en slægtning til vestens klosterhaver med krydderurter, roser, frugttræer mv.

Analyserer man baggrunden for opbygningen af det typiske familiehus i samspillet med dets have, ses menneskers behov for at skabe sit private ”skatkammer”, som kun særligt indbudte bydes indenfor i – familien, kæresten og andre nærtstående.

Her fornemmes et næsten instinktivt grundlag for vores villa- og parcelhusbebyggelser, havebyer og kolonihavekvarterer. Folk elsker at udforske dyrkningens muligheder for frodighed og skønhed.
”At dyrke jorden er et tonesprog, som handler om at optræne en musikalitet”   præciserer landskabsarkitekten Jørn Palle Schmidt. Belønningen er at kunne følge alle de vækster, som trives og derfor svarer igen med ekstra styrke i alle vækststadierne.

Boligbyggeriet De Hængende Haver giver byboerne grønne livsvilkår i hverdagen og fremmer forståelsen og indsatsen for klodens klimaudfordringer.